Egen campingvogn, autocamper eller telt

Du skal tjekke ud inden kl. 12.00 på afrejsedagen. Pladsen skal efterlades ryddet. Søndag i lavsæsonen er det ofte muligt for campister at tjekke senere ud, hvis pladsen ikke er udlejet efterfølgende. Du kan forhøre dig om status ved ankomst, men du skal være opmærksom på, at det kan ændre sig under dit ophold. Husk at medbringe chipkort ved udtjekning. Der afregnes forbrug mv. ved afrejse. 

Har du fået udleveret en strømmåler ved ankomst (kun ved ACSI, Senior 55+, Elite Camp tilbud og sæsonpladser) skal denne også afleveres ved afrejse. Her afregnes der også for strøm.

Hytte, mobilehome eller lejet campingvogn

Bor du i lejet campingvogn, mobilehome eller hytte, skal du tjekke ud senest kl. 10.00, hvis du har bestilt rengøring. 

Gør du selv hytten ren, skal du tjekke ud senest kl. 11.00. 

Udtjekning foregår i receptionen. Medbring nøgle og kort.  

I lavsæsonen er det muligt at tjekke senere ud, hvis der efterfølgende er ledigt. For kun kr. 150,- kan du vente med at afrejse helt indtil kl. 17.00. Husk at spørge om dette allerede kort efter ankomst.

 

Spørgeskema ved afrejse

Kort efter du har tjekket ud, modtager du en e-mail med et link til en kundeundersøgelse. Vi håber, du vil bruge 5 minutter på at udfylde den, og give os ris og ros. Vi bruger svarene hvert år til at forbedre plads og produkter. 

Har du ikke modtaget en mail, eller ønsker du at udfylde den med det samme kan det gøres her

Prøv også Bogense Strand Camping

I 2017 overtog vi Bogense Strand Camping, som er en moderne bynær campingplads på Nordfyn.

Hvis du er til aktiv ferie, byder Bogense Strand Camping på svømmehal, opvarmet udendørspool, fitnesscenter, minigolf, petanque og mooncars. Hele sommeren er der lige som i Hasmark, masser af aktiviteter på campingpladsen, så I aldrig kommer til at kede jer!

Pladsen ligger kun 700 meter fra Bogense marina og centrum, hvor lækre restauranter, shopping for alle aldre og fantastiske indkøbsmuligheder frister.

Få hundrede meter fra receptionen, finder du stranden med det fineste hvide sand. Et sandt paradis for strandløver og windsurfere.

Inde på campingpladsen har vi store pladser og moderne servicebygninger, så du er sikret en afslappende ferie, med alle de moderne faciliteter du kunne have brug for. Prøv eventuelt de store diamantpladser med TV-stik, afløb og vandtilslutning, og tag opvasken med ned til opvaskemaskinen i fælleskøkkenet. Så er dagens pligter ordnet i et snuptag.

Vi glæder os til at tage imod Jer, og byde velkommen med et 5 stjernet ”Aloha!”

Shopping Basket